Frema Proces tilbyder injektionsstøbte røreorganer i plastmateriale Purisan™. Purisan™ eller Kynar® er handelsnavne for plastmaterialet PVDF (Polyvinylidenflourid).
Frema Proces tilbyder en serie mindre røreorganer i materiale PVDF som er en flourplast type med meget høj kemisk resistens og samtidig høj mekanisk styrke også ved høje temperaturer.
Materialet lever op til krav stillet i USP Class IV test.
Velegnet til aggressive syrer som saltsyre, flussyre og svovlsyre samt opløsninger indeholdende frit klor som for eksempel jernklorid-opløsninger.
Det er 3-bladede røreorganer af marine propeller typen som sikrer høj pumpekapacitet og typisk anvendes til mindre tanke med hurtiggående røreværker og omdrejningstal fra 750 til 1500 o/min.
Røreorganer findes i 3 størrelser ø102, ø127 og ø152 mm svarende til diameter 4”, 5” & 6”. De fremstår i en meget høj finish.
De lagerføres i størrelse ø127 & ø152 mm med M16 indvendigt gevind i nav og kan let monteres på en omrøreraksel med tilsvarende udvendigt gevind.
Frema Proces kan ligeledes tilbyde komplette røreværker med disse røreorganer. Røreværker er typisk for mindre tanke med volumen op til 1000 liter og vil være velegnede for blanding af væsker og opløsning af pulvere i væsker med viskositet op til ca. 500 mPas.
Røreværksaksler kan være udført i syrefast rustfrit stål EN 1.4404 eller coated med PTFE.
Kontakt os for en uforpligtende snak om din opgave.
top@fremaproces.dk